• angst depression psykolog - Stressklinikken
  • angst depression psykolog - Stressklinikken
  • angst depression psykolog - Stressklinikken

Baggrundsviden for ISTDP pre-core kursus  (5 dage) & en 3-årig Core-gruppe til ISTDP terapeut:

Jon Frederickson har udviklet et systematisk, pædagogisk  og meget effektivt program med henblik på at oplære terapeuter i Intensiv dynamisk korttidsterapi (ISTDP). Kurset er bygget op så indlæringen i ISTDP er struktureret i fht specikke færdigheds-øvelser, da ISTDP er en kompleks metode/viden at gå i gang med.

Jon har en baggrund i klassisk musik, og han understreger, at komplekse færdigheder som at spille et instrument professionelt, eller bedrive kompetent og professionel psykoterapi, skal øves og trænes, så det kommer ind under huden, det læres ikke blot ved at se ”mester” gøre det, eller ved at læse og forstå. Terapeuten skal opbygge evner og færdigheder til at kunne diagnosticere klientens reaktion på hver eneste intervention, og et tilsvarende handleberedskab til hurtig at kunne intervenere på den iagttagne reaktion.

Jon´s pædagogik er enestående og banebrydende inden for sit felt. Til næste år udkommer en omfangsrig bog, som underbygger hans pædagogik, og som er teoretisk og videnskabeligt gennemarbejdet.  Den er rigt illustreret med vignetter fra hans omfattende psykoterapeutiske praksis. Glæd jer til bogen, og til at deltage i et program, der er langt mere effektivt.

Efterspørgslen til Jon 3 årige core-grupper har været større, end han har kunnet honorere, og derfor har Jon Frederickson nu valgt at oplære en gruppe som Trænere i ISTDP. Jeg er en del af denne gruppe. Og jeg bliver således trænet op i moduler, som jeg kan lære videre til jer, der er interesserede. 

I får tilmed fornøjelsen af at kunne lære faget på dansk, så interventionerne overfor jeres klienter ikke skal igennem en indre oversættelse i sessionen fra engelsk til dansk.

Det første modul er pre-core-kursus, og som ordet antyder, er pre-core en forudsætning for at man senere kan deltage i den 3 årige core-gruppe. Der skal påregnes teoretisk forberedelse og træning imellem de to moduler for optimalt udbytte.

 
site created and hosted by skandiaweb
stressklinikken • brønshøj kirkevej 9a • 2700 brønshøj • tel. 26 20 20 63 • info@stressklinikken.org