• angst depression psykolog - Stressklinikken
  • angst depression psykolog - Stressklinikken
  • angst depression psykolog - Stressklinikken

Kropsbehandling

Stress og angst kan føre til kronisk anspændthed, dårligere og mindre søvn, smerter, besvær ved at holde koncentrationen og vanskeligheder ved at slappe af. Når vi er i stress eller ude af balance, kan det skyldes, at vi længe har overhørt kroppens signaler og følelser. Kroppen har været ubehagelig at være i, og som en naturlig reaktion, har vi valgt at overhøre de mange små signaler.
Når du lærer kroppens signaler og dens beskeder at kende, kan du opnå at føle dig mere hjemme i din egen krop og acceptere dine reaktioner. Denne tryghed giver dig en nysgerrighed på, hvad kroppen vil fortælle, og skjulte ressourcer vil kunne dukke op.
Jeg arbejder med en kombination af meditation og fysiske øvelser, der både giver dig ro i sindet og en større kropslighed. Mit udgangspunkt er forståelse og accept af din fysiske og mentale tilstand. Du får mulighed for at øge din livskvalitet ved at være mere i ”nuet”, og derved tackle og forebygge fremtidig stress. I mødet med nuet, kan du lære at være mere vågen og tilstede i dit liv.

Afspænding, mindfulness, meditative øvelser og ”opmærksom motion” bygger på hjælp til selvhjælp. I et behandlingsforløb finder vi sammen de redskaber, afspændingsøvelser, bevidstheds- og åndedræts-øvelser, der kan hjælpe dig til bedre at kunne slappe af. Det giver mentalt og fysisk overskud at kunne finde ro via afspændingen, og at lære selv at gøre noget ved sin situation og herved reducere angst, uro og forebygge stress-skabende situationer i hverdagen.

Jeg arbejder med KST-rytmen, gennem blide tryg, der foregår, hvor centralnervesystemet er placeret – ved kranie, rygsøjle, korsben og haleben. Ved blide tryk omkring rygmarvsnerverne påvirkes hjernevæsken, den væske, der pumpes rundt i membranen uden om hjernen og centralnervesystemet. Du vil undervejs i en behandling opleve et ”stillepunkt”. Dette er en lille søvn, der minder om en dvaletilstand. Her slapper krop og hjerne fuldkommen af, og kroppen reagerer og styrker sig selv i et eget tempo. Pulsen og blodtrykket falder. Hjernebølgeaktiviteterne falder, så du kommer i en tilstand med lavfrekvente ”alfabølger”. Efter hjernen har været i alfa aktivitet, vil du føle dig afslappet og samtidigt opkvikket, og hjernen vil fungere mere klart .
Efter dine behov, vil jeg kombinere KST med afspændingsøvelser og afklarende samtaler, så du selv kan arbejde med at komme i en dyb afspændingstilstand.



 

 
site created and hosted by skandiaweb
stressklinikken • brønshøj kirkevej 9a • 2700 brønshøj • tel. 26 20 20 63 • info@stressklinikken.org